Bogføring og afstemning samt afregning og returregninger fra regionen. I e-conomic, Dinero og i dit MedCom-system.
Modtage, besvare og følge op på henvendelser. I DNHF og i dit bookingsystem
(f.eks. Terapeut Booking eller Etera).
Hjælp til at navigere i regler, systemer og evt. nye tiltag. Indenfor virksomhedsdrift, ydernummer- og praksisadministration.
Jeg hjælper også gerne med andre administrative opgaver. Så lad os finde den løsning, der matcher lige præcis det du har brug for.
Mit navn er Maja Dueholm og jeg glæder mig til at hjælpe dig.
Igennem 15 år har jeg arbejdet på Copenhagen Business School, hvor jeg varetog en bred vifte af administrative opgaver og ansvarsområder. Jeg har således opbygget en stærk og bred erfaring indenfor administration.
Dedikation, procesoptimering og overblik har altid været kendetegnene for det jeg har foretaget mig, og måske netop derfor endte jeg som kaptajn på et lidt for stort skib. Det resulterede i en stresssygemelding i foråret 2023. Heldigvis kom jeg ud med både skindet på næsen og flere vigtige erkendelser i rygsækken.
Efter en stille tilbagevenden til CBS, besluttede jeg derfor at stoppe, for at begive mig ud på en ny og bedre vej. Og det er her jeg nu er landet.
Den ene halvdel af min tid er afsat til, at administratoren i mit hjerte kan levere god og driftssikker praksisadministration, og den anden halvdel bruger jeg på min dejlige familie (to unger + mand) og min sidekarriere, hvor jeg beskæftiger mig med korte rom com-historier på lyd.
Vil du vide mere om mig og mine kompetencer, er du meget velkommen til at tage et kig på min LinkedIn-profil: linkedin.com/in/majadueholm
Jeg arbejder i dine systemer, men jeg behøver ikke en kontorplads i din praksis. Jeg kan løse alle opgaverne fra mit hjemmekontor. Hvis du ønsker det, er jeg dog gerne fysisk tilstede i din praksis engang imellem.
Jeg sørger for et telefonnummer, der er knyttet op på din praksis, og sammen aftaler vi i hvilket tidsrum der skal være åbent for tidsbestilling. Vi aftaler også svartiden på henvendelser via telefonsvarer, mail og kontaktformular.
Jeg varetager opgaverne selvstændigt og har det fornødne overblik. Der vil dog altid være spørgsmål og beslutninger som vi er nødt til at vende sammen. Derfor vil vi typisk holde et møde ca. en gang om måneden, hvor vi får afklaret det der er brug for.
Maja sætter sig hurtigt ind i hvad der er behov for, og arbejder selvstændigt og professionelt. Jeg er meget glad for at have en til at sparre med og til at hjælpe med de administrative opgaver.
- Line Høegh van Gilse, ydernummerpsykolog
Maja er en uvurderlig samarbejdspartner. Hun arbejder grundigt, hurtigt og med blik for detaljen, hvilket gør henvisnings- og afregningsprocesser lette og problemfri.
Det gør en mærkbar forskel for min dagligdag i klinikken.
- Katrine Breum Larsen, ydernummerpsykolog
Maja er en kæmpe hjælp i mit daglige arbejde, da jeg ikke behøver tænke på de regnskabsmæssige opgaver. Hun forklarer på en let forståelig måde, hvad jeg skal gøre og hvorfor. Jeg kan kun anbefale at bruge hende som bogholder.
- Mads Kjær, selvstændig psykolog
Vi indgår en abonnementsaftale med en gensidig opsigelsesfrist på 3 måneder.
De første 3 måneder betragtes som prøveperiode og her er opsigelsesfristen kun på en måned.
Med udgangspunkt i det estimerede tidsforbrug og en timepris på DKK 420,- ekskl. moms, beregner jeg en fast månedspris, som du betaler via faktura.
Det gør det nemt og overskueligt.
Du sparer selvfølgelig først og fremmest tid. Tid du kan bruge på samtaler eller anden faglig aktivitet i stedet for.
Men du sparer også i lønsumsafgift, AM-bidrag og skat. Dine udgifter til mig trækkes nemlig fra i dit årlige overskud.
Hvis du blot har brug for administrativ sparring, så tilbyder jeg også sparringsmøder til en timepris på DKK 600,- ekskl. moms.
Det kan f.eks. være i forbindelse med opstart af egen praksis, skift til digital bogføring eller hvis du er ny med ydernummer.