SLIP FOR ALT DIN ADMINISTRATION

Stjæler de telefoniske henvendelser for meget af din tid? Driller systemerne? Eller regnskabsopgaverne hober sig op?


Så lad mig ordne det hele for dig.

Det kan jeg hjælpe dig med


Regnskab


Fakturering, betalingsopfølgning og lettere bogføring. I e-conomic, Dinero, Terapeut Booking eller evt. andet MedCom system


Henvendelser


Besvare, modtage og følge op på henvendelser, både på telefon og e-mail.

Aftalerne bookes i det system du bruger


Hjemmeside


Løbende opdatering af hjemmeside. F.eks. ved halvårlig prisjustering for dig med ydernummer.

Jeg sørger for overblikket.



Andet


Jeg hjælper også gerne med andre administrative opgaver. Så lad os finde den løsning, der matcher lige præcis det du har brug for.

Om mig


Mit navn er Maja Dueholm og jeg glæder mig til at hjælpe dig.


Igennem de sidste 15 år har jeg arbejdet på Copenhagen Business School, hvor jeg har varetaget en bred vifte af administrative opgaver og ansvarsområder. Jeg har således opbygget en stærk og bred erfaring indenfor administration.

Dedikation, procesoptimering og overblik har altid været kendetegnene for det jeg har foretaget mig, og måske netop derfor endte jeg som kaptajn på et lidt for stort skib. Det resulterede i en stresssygemelding i foråret 2023. Heldigvis kom jeg ud med både skindet på næsen og flere vigtige erkendelser i rygsækken.

Efter en stille tilbagevenden til CBS, besluttede jeg derfor at stoppe, for at begive mig ud på en ny og bedre vej. Og det er her jeg nu er landet.


Den ene halvdel af min tid er afsat til, at administratoren i mit hjerte kan levere god og driftssikker praksisadministration, og den anden halvdel bruger jeg på min dejlige familie (to unger + mand) og min sidekarriere, hvor jeg beskæftiger mig med korte rom com-historier på lyd.

Vil du vide mere om mig og mine kompetencer, er du meget velkommen til at tage et kig på min LinkedIn-profil: linkedin.com/in/majadueholm

De praktiske detaljer


Hjemmekontor


Jeg arbejder i dine systemer, men jeg behøver ikke en kontorplads i din praksis. Jeg kan løse alle opgaverne fra mit hjemmekontor. Hvis du ønsker det, er jeg dog gerne fysisk tilstede i din praksis engang imellem.


Tidsbestilling og svar


Jeg sørger for et telefonnummer, der er knyttet op på din praksis, og sammen aftaler vi i hvilket tidsrum der skal være åbent for tidsbestilling. Vi aftaler også svartiden på henvendelser via telefonsvarer, mail og kontaktformular.


Månedligt møde


Jeg varetager opgaverne selvstændigt og har det fornødne overblik. Der vil dog altid være spørgsmål og beslutninger som vi er nødt til at vende sammen. Derfor vil vi typisk holde et møde ca. en gang om måneden, hvor vi får afklaret det der er brug for.

Det siger andre om mig


Maja sætter sig hurtigt ind i hvad der er behov for, arbejder selvstændigt og professionelt, og har på fineste vis håndteret bl.a. klientkontakt via mail. Jeg er meget glad for at have en til at sparre med og til at hjælpe med de administrative opgaver.


- Line Høegh van Gilse, ydernummerpsykolog


Jeg kan på det varmeste anbefale Maja, som jeg har arbejdet sammen med i flere år. Maja har altid udvist en formidabel dedikation, fundet nye løsninger, forbedret arbejdsgange og været en ansvarsfuld medarbejder og en skøn kollega.


- Annika Dilling, tidligere leder

Aftale og betaling


Abonnementsaftale


Vi indgår en abonnementsaftale med en gensidig opsigelsesfrist på 3 måneder.

De første 2 måneder betragtes som prøveperiode og her er opsigelsesfristen kun på en måned.


Fast månedspris


Med udgangspunkt i det estimerede tidsforbrug og en timepris på DKK 420,- ekskl. moms, beregner jeg en fast månedspris, som du betaler via faktura.

Det gør det nemt og overskueligt.


Det sparer du


Du sparer selvfølgelig først og fremmest tid. Tid du kan bruge på samtaler eller anden faglig aktivitet i stedet for.

Men du sparer også i lønsumsafgift, AM-bidrag og skat. Dine udgifter til mig trækkes nemlig fra i dit årlige overskud. 

Skal vi tage en snak?

Så kontakt mig endelig.

Du kan fange mig på telefon, e-mail eller via kontaktformularen her.